SPRØJTESKADER:
Afdrift fra efterårets glyphosat sprøjtninger er afslørende og taler for sig selv.
Artiklen er udgivet i Effektiv landbrug torsdag den 6. december 2007
AF ARNE GEJL
Når man i efteråret kører en tur rundt i kongeriget, kan man af og til opleve, hvordan afdrift fra en glyphosat sprøjtning har nedvisnet nabomarken med vintersæd.
Nu har glyphosat tilfældigvis den egenskab, at det sladrer ved at gulfarve naboafgrøden, og man får syn for sagen. Hvad med andre kemikalier i løbet af en sprøjtesæson, hvor man ikke rent visuelt kan se skaderne?
Der tales meget om »godt landmandskab« og hensyntagen til omgivelserne, og et eksempel kunne måske være at undgå sådanne afdrift med sprøjtemidler.
Omtanke
Specialkonsulent, Planteproduktion, Landscentret Jens Erik Jensen maner til omtanke og brugen af den sunde fornuft under sprøjtearbejdet.
- Blæser det, så lad være at køre. En afdrift af sprøjtevæsken kan gøre stor skade på naboafgrøder og ikke mindst miljøet, påpeger Niels Erik Jensen.
Hvis ikke der er udsigt til ideelle sprøjteforhold, og man absolut skal sprøjte, kan vindafdrift minimeres ved at bruge lavdriftdyser eller kompakte injektionsdyser (minidrift), eventuelt injektordyser.
Jens Erik Jensen påpeger at man naturligvis bør være særligt opmærksom på at undgå, at afdrift af glyphosat-midler kommer til at ødelægge naboers marker og haver, eller forvolder skade i naturområder. Man er erstatningspligtig, hvis afdrift forvolder skader på andres ejendom.
- Husk også, at der kun skal få sådanne eksempler til, at landbrugets image lider skade hos naboerne.
 |
DYSEVALG: Med det forkerte dysevalg kan man komme galt af sted
med hensyn til afdrift af sprøjtevæske |
 |
FULD KONTROL: Med de rette værktøjer kan det lade sig gøre at
kontrollere afdriften. |
Markkanter og rabatter Specialkonsulenten fremhæver også, at der er god grund til, at der ikke sker vinddrift til markens nærområder i form af markkanter og rabatter.
Nogle landmænd tror helt fejlagtigt, at lidt glyphosat udsprøjtet i markkanterne kan forhindre spredning af ukrudt ind i markerne. Det forholder sig faktisk lige omvendt, idet det gælder om i markkanterne at beholde de flerårige græsser og urter, som vil hindre opformering og spredning af for eksempel burresnerre og gold hejre.
Laver man huller i markkanterne med glyphosat, giver man en enårig plante som gold hejre rigtigt gode muligheder for at etablere sig og efterfølgende sprede frø ind i marken.