HARDI AutoHeightControl

Nyheder

 

HARDI AutoHeightControl

11-12-2007
HARDI AutoHeightControl (AHC) giver fuldstændig kontrol over bommen, hvilket betyder automatisk justering af højde, tilt af bomsider og skråtstilling af hele bommen. Sprøjteføreren får frihed til at styre, og den præcise højdejustering giver bedre sprøjtearbejde.

Aflastning af sprøjteføreren
Med HARDI AHC følger bommen automatisk markens konturer. Systemet aflaster sprøjteføreren i den stressende opgave at justere og tilpasse bommens højde under sprøjtearbejdet.

Sprøjteføreren kan i ro og mag koncentrere sig om at køre uden at dreje hovedet fra side til side. Han bliver mindre træt, hvilket minimerer risikoen for fejl, og han kan køre i flere timer. Også ved sprøjtning om natten øges både præcision og fremkørselshastighed, hvilket giver større kapacitet uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Vælg imellem måling på afgrøde eller på jorden
Sprøjteføreren kan vælge om højden skal måles fra jorden eller fra afgrøden - blot ved at trykke på en knap på panelet i kabinen.  

Der er i alt seks sensorer i systemet - en sensor på hver bomside regulerer for konturer, en sensor på centerparten regulerer bomhøjden, 2 gyroskoper hjælper systemet med at holde balance i bommen og den sidste sensor måler temperaturen i olien, da viskositeten er afgørende for reaktionsevnen i systemet. Takket være kombinationen af sensorer og proportional hydraulik korrigeres bommen let, blødt og præcist.