HARDI introducerer BPM 100

Nyheder

 

HARDI introducerer ny motorrygsprøjte

15-02-2010
Ny motorrygsprøjte fra HARDI

Efterspørgslen efter en mere ergonomisk, håndbetjent tågesprøjte er årsagen til introduktionen af BPM 100 motorrygsprøjte. Den nye BPM 100 er perfekt til mindre beplantninger, plantager, vingårde, planteskoler, parker, afgrøder i svært fremkommeligt terræn, skovkulturer og til disenfektion af kyllingehuse og andre bygninger til animalsk produktion.

De ergonomiske forbedringer kendetegnes ved et mere optimalt tyngdepunkt tættere ved operatøren og bedre polstret rygstøtte med brede let justerbare bæreseler.

Sprøjten kan nå op til 15 meter horisontalt og 12 meter vertikalt. Væskemængder fra 30 til 60 l/ha med meget fine dråber og stor brændstoftank giver op til 1½ times effektivt arbejde. Lydniveauet er kun 68 DbA i en afstand på 15 meter.