|
Beskyt miljøet under sprøjtning
En vimpel monteret foran på traktoren vil kunne vise føreren den resulterende vindretning (sum af køreretning og vindretning) og give en indikation af vindhastigheden. Den kan således give oplysninger om, hvornår man skal være ekstra påpasselig, og om det er tid at skifte til grovere dyser.
Hav en nødplan klar, tænk fremad og forsøg at forudse eventuelle problemer. Hvis vindhastigheden i øjeblikket er acceptabel, men senere ventes at stige, så overvej at sprøjte i ”læsiden” først. |
Undgå at skulle reparere eller servicere sprøjten, når der er bekæmpelsesmiddel i tanken og sprøjten står i marken. Evt. spild vil give en uacceptabel og ukontrollabel stor lokal overdosering, som kan føre til forurening af grundvandet – eller betyde, at jorden vil være bar og steril mange år frem.
Undgå overdosering, det er spild af sprøjtevæske og kan udgøre en fare for afgrøden. Brug bomsektionerne til at afbryde dele af bommen, når der sprøjtes arealer, der er smallere end hele bommen. Det er ulejligheden værd at arbejde med bomsektionerne, når der køres på trekantede stykker, hvor der kan ske overlap. Brug eventuelt GPS kontrolleret sektionskontrol, der automatisk åbner og lukker for sektionerne.
HARDI’s TRIPLET dyseholdere har en lukket-position, så dyserne kan lukkes enkeltvis.