Forsøg – 15 års test med TWIN
1. Rettidig sprøjtning
2. Ensartet væskefordeling
3. Forbedret afsætning
4. Mindre spild på jorden
1. Rettidig sprøjtning er den sikreste og mest effektive metode til reduktion af pesticidforbruget.
Både når det drejer sig om ukrudt, sygdomme og insektangreb, er det vigtigt at ramme skadevolderen på det mest sårbare tidspunkt. Rettidighed er ganske enkelt nøglen til et minimalt forbrug af plantebeskyttelsesmidler.
Når der f.eks. sprøjtes mod ukrudt, kan dosis normalt reduceres betragteligt, hvis behandlingen sker på kimbladstadiet. Det betyder, at der kun er få dage til rådighed.
Skal der sprøjtes større arealer, øges mulighederne med TWIN sprøjten, som både har en stor time- og dagskapacitet samt en effektiv afdriftskontrol. Høj sprøjtekapacitet giver ikke kun lavt timeforbrug, men også et minimalt kemikalieforbrug.
2. Ensartet væskefordeling er en væsentlig forudsætning for succes med reducerede doseringer. TWIN sprøjten er udviklet til, med luftassistance, at fastlåse sprøjte-”billedet” og opretholde et ensartet sprøjtemønster, selv når det blæser.
3. Forbedret afsætning. Med TWIN luftassistance er det muligt at øge afsætningen på planten eller der, hvor skadevolderen sidder. Dette er set på tests - og indirekte gennem en bedre effekt med TWIN sammenlignet med konventionel sprøjteteknik.
Med TWIN princippet kan retningen af dråberne kontrolleres (vinkling af dyser og luft), hvorved planten sættes i bevægelse. På denne måde vil afgrøden virke som et dråbefilter, afdækningen øges, mere rettet mod målet og mindre afsætning på jorden.
Som et eksempel på en bedre biologisk effekt ved øget afdækning er vist et testresultat fra sprøjtning mod insekter i bomuld. Vellykket sprøjtning i denne afgrøde er ekstremt krævende, da den har en meget tæt bladmasse. Testen er gennemført to gange og begge viser en fordobling af effekten med luft og fremadrettet vinkling, sammenlignet med konventionel sprøjtning.
4. Mindre spild. Effektiv reduktion af afdrift er i stigende grad vigtigt i spørgsmålet omkring den luftbårne afdrift og risiko for forurening af naboafgrøder, vandløb og åer. For at undgå forurening med kemikalier intensiveres reglerne for brugen af marksprøjter konstant – i nogle lande.
TWIN er allerede blevet specielt godkendt til at køre tættere på følsomme zoner. Denne meget betydningsfulde fordel for landmænd og planteavlere stammer fra den enestående dråbekontrol fra TWIN FORCE, som minimerer tabet på det sprøjtede område.