home,page,page-id-3464,page-template,page-template-full_width-php,ajax_fade,page_not_loaded,,,wpb-js-composer js-comp-ver-3.6.12,vc_responsive

TWIN giver flere sprøjtetimer, og opgaven kan altid gøres færdig …

21 February 2019

Martin og Niels Brink foran ALPHA 5100 TWIN på en vinterdag hvor der er tid til at tale om løst og fast …

HARDI Newsletter besøger Niels Brink tæt på Kjellerup. Den selvkørende sprøjte er det 4. HARDI produkt i rækken, og man har kørt TWIN siden 1996. Bedriften sprøjter op til ca. 7.000-8.000 ha per sæson, og det er i markstykker af meget skiftende størrelse, hældning og jordbundstype, da vi befinder os på den jyske højderyg.


Luftassistance fordi …

Niels – hvorfor vælger du at køre TWIN?
Det gør vi fordi, det giver flere sprøjtetimer i marken. Vi kan altid gøre opgaven færdig og er fri for at vende tilbage fordi, vinden fx tiltager – med andre ord – vi er mere uafhængige af blæst – og det er der meget af på vor egn. Vi opnår en høj kapacitet med de 12 km/h og et vandforbrug på mellem 80 og 120 l vand pr. ha. Det betyder, at der bruges mindre tid til at fylde sprøjten op samt på transporttid på vejene. Niels mener, at det giver en tryghed, at midlerne med TWIN systemet bliver afsat under bommen, hvor de skal - og afdriften ved siden af bommen er og skal være et minimum.


Hensynsfuld tilgang til omverdenen
Når der sprøjtes tæt på villaer og bymæssig bebyggelse, giver TWIN systemet også den fordel, at vi med god samvittighed kan se, at afdriften begrænses markant. Vi benytter MD025 til langt de fleste opgaver og godkendt dyse til 90% afdriftreduktion af Boxer og andre midler. Generelt gør vi meget ud af at vise hensynsfuldhed over for omverdenen.

Selvkørende fordi …
Hvilke fordele ser du med en selvkørende sprøjte?
Niels Brink ser, at flere og flere maskiner bliver selvkørende, og denne tendens har han gået efter på sprøjten. Frihøjden er god på ALPHA i f.eks. raps, hvor der ses betydeligt færre køreskader end med trailersprøjter.
Niels Brink husker også sprøjtetraktoren før den tidligere trailersprøjte; En COMMANDER 6600 TWIN, hvor traktoren ikke var spændt fra i 7 år!
Rent investeringsmæssigt mener Niels ikke, at der kan påvises så stor forskel på en stor traktor med trailersprøjte og en selvkørende sprøjte.
Et andet element er, at bedriften har mange små markstykker, der skal manøvres rundt i – og dette gøres let med den selvkørende.
Desuden har ALPHA’en ud over TWIN systemet et kendt væskesystem og en solid pumpe, der er let at servicere.
HC9600 controlleren er nem at betjene og har en logisk opbygning, der passer godt til vore opgaver.
Generelt er der god service på maskinen og god back-up med tæt adgang til reservedele.


Fremtiden
Niels – hvad tænker du, der vil præge fremtiden …?
Vi må indse, at der er færre og færre midler, vi kan benytte i fremtiden. Vi vil sandsynligvis sprøjte mindre i fremtiden, og der vil komme endnu flere krav til dokumentation for, hvordan der er sprøjtet og under hvilke vejrforhold.
Sandsynligheden for mere bio-produktion på sårbare arealer vil også præge fremtiden.
Krav om rådgivning og service fra forhandler og leverandør vil stige i takt med, at opgaverne bliver mere komplekse.
Til slut nævner Niels, at det virker som om, der bliver mere og mere arbejde for de bedrifter og maskinstationer, der har materiellet til at udføre fremtidens sprøjteopgaver.


Faktaboks:
Niels Brink driver 800 ha, hvoraf 200 ha ejes af ham selv.
Derudover er der 100 ha i pasningsaftaler samt lønarbejde på 300 ha, og det giver samlet ca. 1.200 ha.
Afgrøderne er fordelt på hvede, vinterbyg, vårbyg og raps.
Meget skiftende jordtyper, men hovedparten er JB 5-6.
2 ansatte udover Niels Brink selv.
Sprøjte: ALPHA 5100 TWIN 3.1 30 m med hydraulisk sporvidde ændring (HTA) samt HC 9600

 
  • RELATEDINFO
     

    This site uses cookies. Some of the cookies we use are essential for parts of the site to operate and have already been set. You may delete and block all cookies from this site, but parts of the site will not work.